Min første scanning...

5 step til et langvarigt og stærkt forhold

FullSizeRender kopi 2
Jeg har været sammen med Oli i lidt over 5 år. Om det gør mig til en kærligheds ekspert vil  jeg ikke mene, men lidt styr på det må jeg da have, hvis jeg selv skal sige det haha.

Der er selvfølgelig én ting som er vigtig for at et forhold fungere og det er kærligheden mellem 2 mennesker. Jeg har fundet 5 steps til et langvarigt og stærkt forhold, som har fungeret for Oli og jeg, som jeg vil dele lidt ud af.

Stol på hinanden
Det er en af de vigtigste ingredienser i et stærkt og langvarigt forhold. Hvis ikke tilliden er eksisterende imellem parterne, kan det tit skabe unødvendige problemer. Jeg stoler 110% på Oli og kunne ikke finde på at sætte spørgsmålstegn til tingene. Vi har lovet hinanden at kommer der en dag noget som er et brud på tilliden er vi voksne nok til at fortælle hinanden sandheden.

Begræns ikke hinanden 
Det værste en partner kan gøre er at sætte begrænsninger for dig eller omvendt. Den person som du var engang (som din partner forelskede sig i) med evt fritidsinteresser, venner og veninder skal du have plads til stadigvæk. Det er vigtigt man samarbejder om at bibeholde den person man ønsker at være. Det værste der kan ske er at man laver om på sig selv og står i sidste ende som et spørgsmålstegn og tænker “hvor filan blev jeg lige af?“. Så længe i er åbne overfor hinanden og ikke begrænser hinanden på nogen måde, er i godt på vej.

Kæreste tid
Selv efter 5 år går Oli og jeg på dates ind imellem. Det er så vigtigt at holde gang i den gnist som engang startede det hele. Efter tiden hvor man er nyforelskede og urørlige kommer der en hverdag, det gør der for alle, og det kan ofte betyde at det hele går lidt mere op i mad planer end i at være kærester. Det er så vigtigt at man værner om forholdet, hvad enten det er en weekendtur, en tur på restaurant eller en gåtur hånd i hånd er det vigtigt at værdsætte hinanden og lukke alt andet ude, bare for en stund.

Bekræfte hinanden
Der er intet bedre end en sød besked når man er på job eller en buket blomster, et klap i nummi eller et kys. Husk at små ting i hverdagen bliver værdsat meget mere end du tror. Send en kærlig eller fræk sms i løbet af dagen, giv din partner massage eller noget så enkelt som et kram. Nærheden er noget af det vigtigste i et forhold det vigtigste er at man føler sig bekræftet af sin partner. Sex er en fantastisk måde at bekræfte hinanden på og er i øvrigt en hamrende vigtig brik i et forhold.

Snak om tingene
Snak om tingene inden det hober sig op til skænderier. Noget af det vigtigste er at kunne snakke med sin partner omkring alt, hvis ikke alt så i hvert fald rigtig mange ting. Det hjælper virkelig på mange problemer hvis i er åbne overfor hinanden hvad enten det gælder sex, madlavning eller helt andre ting. Lyt til din partner og er en undskyldning på sin plads er det vigtigt at kunne sige oprigtigt undskyld. En undskyldning eller at kunne snakke om tingene er meget bedre end skænderier eller tavshed.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første scanning...