My life sucks!

Livet er ikke altid en dans på roser, og det er det ikke for nogen! Jeg tror ikke på du finder et menneske som konstant er glade. Jeg tror omvendt heller ikke det er lykken altid at være glad. En gang i mellem er en mindre rutsjetur på følelsesbarometeret altså virkelig sundt, hvis ikke du oplever lidt modgang en gang imellem aner du ikke hvor godt du har det resten af tiden.

Tit og ofte bliver vi bloggere anset som nogle der har et liv som er noget nær perfekt. Det er bare ikke altid sådan det forholder sig. Vi er alle mennesker, vi kan alle fejle og vi kan alle komme ud for bump på vores vej, sådan et har jeg mødt indenfor det seneste år. Et stort et af slagsen..

For snart et år siden oplevede jeg det største chok i mit liv. Jeg kollapsede på jobbet med et kæmpe angst anfald, som havde været undervejs længe, grundet stress. Jeg har siden brugt tiden på at finde mig selv, stresse af og lærer en hel del om angst. Presse mig ud i situationer som var angst provokerende, tackle dem og vende dem til en succes.

Vi bor lige pt hos Oli’s forældre og har gjordt det i en 14 dages tid, grundet en vandskade som ramte vores lejlighed for snart 5 måneder siden! Jeps, 5 måneder boede vi i en lejlighed som stank råddent, havde fugtpletter alle steder og fyldt med massiv skimmelsvamp. Vi er nu flyttet fra lejligheden og venter på at den bliver renoveret, hvilket bliver en længere periode end først antaget. De er ikke engang gået igang endnu…. JESUS! Over halvdelen af mit tøj og sko, er spærret inde i den lejlighed! Hurry up guys!

Min lille vuf Chino, får nogle sindssyge anfald hvor han ikke kan få vejret og får kramper. Det er sket 2 gange inden for halvanden måned, og det er sindssygt ubehageligt, både for ham og os. Det værste af det hele er, at dyrlægerne simpelthen ikke kan finde ud af hvorfor han får disse anfald, og derfor ikke kan hjælpe ham yderligere end at observere ham imens anfaldene står på. Tough shit..

Men, men, men.. Hvis jeg nu lige vender alle de her problemer til noget positivt, så må det da helt klart være at Oli og jeg er kommet tættere på hinanden igennem det sidste år. Vi har grinet, grædt og skændtes, alt sammen i kærlighed og frustrationer. Jeg har lært at værdsætte de gode stunder i tilværelsen hvor alt flasker sig som forventet og har lært at nyde lige nøjagtig det sekund jeg er i.
Alt modgang gør dig kun stærkere!!